olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Gazprom presset

 
 
Hvor stort tryk, der vil være på Gazproms forsyninger til Europa fremover er uvist.
 

03.02.13 Ved første øjekast er alt såre godt. Det statsejede gasmonopol Gazprom indkasserede i 3. kvartal 2012 et nettooverskud på 56 mia kroner — en fordobling i forhold til året før. Alligevel falder firmaets aktier støt. 
Det er især Gazproms cash flow, der bekymrer markedet. Gazprom investerer massivt i nye felter og nye gasledninger på et tidspunkt, hvor afsætningen til Europa svigter, og EU har iværksat en række undersøgelser om korruption. Det flotte overskud i tredje kvartal skyldes primært valutagevinster, og mængden af likvide midler i Gazprom er faldet gennem 2012. Nogle analytikere mener, at gasgiganten kan blive nødt til at optage lån for at kunne udbetale dividende. 

Skifergas
Skyldneren er til dels skifergasboomet i USA. Allerede i 2009 overhalede USA Rusland som verdens største gasproducent, og det ventes at landet vil blive netto-eksportør af gas fra 2015. Internt i USA er gaspriserne faldet til 80 dollars per 1000m3. Det har fået producenter af flydendegjort gas (LNG) fra Trinidad, Quatar og Nigeria til at søge nye afsæningsmuligheder i Asien og i Europa - hvor flere lande køber russisk gas til 410 dollars per 1000m3. Også den amerikanske og columbianske kulindustri er på udgik efter nye markeder i EU, hvilket sammen med de rekordlave priser på CO2-kvoter presser naturgas som det foretrukne brændstof i kraftværker. 

Det lægger pres på Gazprom, der i oktober måtte forny sin kontrakt med Polen. Det statsejede selskab gik med til at sænke kubikmeterprisen medtilbagevirkende kraft, mod at Polen frafaldt sine anklager mod Gazprom ved den internationale sø- og handelsret i Stockholm. 

Rent Hollywood
Flere iagttagere, især amerikanske, mener at Gazprom nu bliver straffet for sin grådighed og for ikke at tage skifergasrevolutionen alvorligt. Den øverste chef for Gazprom, Aleksej Miller, har betegnet selve begrebet «skifergasrevolution» som «ren Hollywood» og som en veltilrettelagt pr-kampagne, uden hold i realiteterne. Så sent som i april 2012 udtalte han, at naturgas aldrig vil blive en almindelig børsvare, og at spotmarkedet for gas aldrig vil komme til at udgøre mere end 15 procent af det europæiske forbrug.
 
 
Begrebet

Han bakkes op af flere russiske analytikere. De påpeger, at den amerikanske stat holder energiselskaberne skadesløse, hvis en skifergasbrønd viser sig at være tør. Spørgsmålet er, om de europæiske stater, der overvejer at tillade skifergasudvinding, vil være ligeså storsindede. Og selv om de skulle, så ligger et skifergasboom i Europa mange år ude i tiden. 

Putin bekymret
Andre russiske iagttagere fremhæver, at hvis USA allerede fra 2015 vil kunne udskibe LNG-gas på verdensmarkedet, så vil det kunne mærkes på Gazproms indtjening - uanset om skifergasteknologien bliver udbredt i Europa eller ej.
Og hvad der er skidt for Gazprom er skidt for Rusland. Gasmonopolets eksportindtægter udgør 10 procent af det russiske BNP og en femtedel af den russiske stats skatteprovenu. Præsident Vladimir Putin advarede sidste år ved flere lejligheder om, at skifergasudvindingen i Nordamerika kunne vende op og ned på verdensmarkedet for kulbrinter og opfordrede de russiske energiselskaber til at tage skifergasudfordringen op. 

Studehandler 
Skifergasboomet er imidlertid kun en del af problemet. Gazproms likviditetsproblemer skyldes først og fremmest en række store anlægsprojekter, blandt andet udbygning af Bovanenkova-feltet på Jamal-halvøen og rørledningen South Stream. 
Ligesom Nord Stream er South Stream en udløber af gaskrigene med transitlandet Ukraine i nullerne. Rørledningen skal årligt kunne bringe 63 mia m3 gas fra felter på Jamal og i Centralasien syd om Ukraine, gennem Sortehavet og via Tyrkiet, Grækenland, Bulgarien, Serbien, Kroatien, Slovenien, Ungarn frem til Østrig. Anlægsarbejdet anslås at ville koste 17 mia dollars. Med en udbygning af eksisterende infrastruktur på russisk side kan South Stream komme til at koste 27 mia — måske mere. Iagttagere peger på, at Gazprom har måttet indgå mange dyre studehandler for at få lande som Bulgaren og Tyrkiet med i projektet. I lyset af den svage vækst i Europa og skifergasboomet i Nordamerika giver hverken udbygningen af felter på Yamal eller de gigantiske investeringer i South Stream nogen mening. Ikke økonomisk, i hvert fald.
Afpresning
Bulgarien fik forhandlet sig frem til en rabat på 20% samt til en russisk overtagelse af fodboldklubben Levski. Tyrkiet har brugt South-Stream-projektet i både økonomisk og politisk øjemed. Først og fremmest har man forsøgt at bruge projektet til at presse EU i spørgsmålet om færdiggørelsen af EU's konkurrerende projekt Nabucco, dels i spørgsmålet om tyrkisk optagelse i unionen. Resultatet er blevet store indrømmelser i form af rabatter, og at «take or pay»-grænsen - dvs den mængde gas, Tyrkiet kan tillade sig at aftage, førend Gazprom vil begynde at opkræve bøder - er blevet sat meget lavt.   

Meningsløse investeringer
I lyset af den svage vækst i Europa og skifergasboomet i Nordamerika giver hverken udbygningen af felter på Yamal eller de gigantiske investeringer i South Stream nogen mening. Ikke økonomisk, i hvert fald.
Nu bliver Kreml imidlertid ofte beskyldt for at bruge Gazprom som våben i sit forsøg på at kontrollere sin interessesfære i den tidligere Østblok. Og hvis forhandlingerne om South Stream ikke styres fra direktionsgangene i Gazprom, men fra Kreml, så giver milliardinvesteringerne måske mening.
 
 
Gazprom og Det hvide Hus. Det kan nogle gange være svært at se forskel på gasmonopolet og den russiske regering.
 

Kynisme i Kissinger-klassen
Gazprom udvidede i oktober sidste år kapaciteten i Nord Stream fra 27,5 mia til 55mia m3 og erklærede samtidigt, at det ville være hensigtsmæssigt at udbygge rørledningen med endnu to stikledninger, der blandt andet kan forsyne det britiske marked. Hvis stikledningerne bliver bygget, og hvis kapaciteten i det hviderussiske rørsystem øges, så kan Gazprom, når South Stream står færdigt, i princippet pumpe gassen uden om sin genstridige sydlige nabo, Ukraine. Dét vil berøve Kiev for transitindtægter på 3 mia dollars årligt og formodentligt rive tæppet væk under den skrøbelige ukrainske økonomi. Måske det vil gøre Janukovitjs regime venligere stemt overfor Kremls generøse tilbud om en toldunion eller russisk overtagelse af det ukrainske ledningsnet.
Skulle det hænge sådan sammen, er det kynisk udenrigspolitik i Kissinger-klassen — men en yderst risikabel forretningsstrategi.



KILDER

Gazprom Reports Negative Cash Flow for Q3 
Gazprom Biggest Loser as Shale Gas Upends World Markets 
Перед лицом революции  
Польша устала от "Газпрома"    
Gazprom faces new challenges   
Europe Has Had Enough, But Can It Stand Up to Gazprom? 
«Газпром» уступил Польше   
Shale gas divides Russia and the U.S.     
Путин обеспокоился переменами на газовом рынке 
Не разглядели сланцевую западню
 
Tilføj kommentar