olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Russisk rivegilde

 
 


27.12.2010
Den verdensomspændende krise i 2008 sendte både de russiske energiselskaber og den russiske statskasse til tælling. På få måneder styrtdykkede olieprisen fra 150 dollars per tønde til omkring 40 og ellers bundsolide firmaer stod pludselig på fallittens rand. Staten kunne intet gøre, da op mod halvtreds procent af budgettet stammede fra olie- og gasrelaterede skatter og afgifter – indtægter, som statskassen nu ikke længere rådede over. Hårdt presset måtte Kreml sænke skatter og afgifter og slagte sin enorme oliefond for at kunne få budgettet for 2009 til at hænge sammen, alt imens to af Ruslands største olieselskaber Rosneft og Transneft blev reddet fra økonomisk kollaps med lån på i alt 25 mia. dollars fra den kinesiske statskasse. 

Nu har priserne stabiliseret sig og rivegildet om fremtidens finansiering af Ruslands modernisering er i fuld gang. På den ene side står finansminister Kudrin, der vil indeksere eksportafgifterne på olie og gas og på den anden side står den samlede industri anført af vicepræmierminister og bestyrelsesformand i Rosneft Igor Setjin, der er af mange anses for at være den egentlige bagmand bag fængslingen af oliemilliardæren Mikhail Khodorkovskij og opløsningen af hans forretningsimperium JUKOS. 
Ruslands største olieselskaber blev reddet af den kinesiske statskasse.Fronterne er trukket skarpt op. Kudrin skal blandt andet finansiere et embedsværk, der Ifølge The Economist på blot ti år vokset med 66%, fra 527,000 til 878,000 embedsmænd og ikke længere kræver 15%, men 20% af BNP. Samlet spenderer den russiske stat penge svarende til 40% af BNP og mens statsbudgettet for blot tre år siden balancerede ved en oliepris på 30 dollars per tønde, ligger tallet i dag ved 123 dollars per tønde. Alligevel investerer Rusland kun omkring 21 procent af BNP i infrastruktur, mens tallet i Sovjetunionens sidste dage lå ti procent højere.  Dét er netop Setjin og branchens argument: uden væsentlige afgiftsnedsættelser har branchen ikke råd til at etablere de nye felter, der skal til for at sikre statskassen indtægter på langt sigt. 

Hvem der vinder rivegildet er fortsat uvist, men det bliver måske i sidste ende ikke indenrigspolitiske hensyn, der bestemmer udfaldet. Blandt de felter, som branchen savner penge til at udvikle, er nemlig de felter, der på sigt skal fylde verdens længste rørledning, den 4.900 km lange østsibiriske rørledning (VSTO), der skal føre olie fra det vestlige Sibirien til Kina. Ledningen anlægges af Transneft og skal forsynes af Rosneft – netop de to firmaer, som Kina sidste år lånte 25 mia. dollars.
Det vil være et hårdt slag mod Ruslands troværdighed, hvis landet ikke finder den olie, som det allerede har solgt til sin stadig mægtigere nabo i øst. 

Константин Гаазе, Нефте-премьер, Русский Newsweek 43, 2010.
Rusland bygger verdens længste rørledning
The State of Russia: Frost at the core VSTOs hjemmeside
 
Tilføj kommentar